Velkommen

Østfyns Mandskor blev stiftet i 1854 som Nyborg Sangforening og er den ældste musiske forening på Østfyn, det næstældste mandskor på Fyn og det sjette ældste mandskor i Danmark.


Koret består i dag af 21 aktive sangere, men der er altid plads til flere.Vi er et gammelt kor, men er stadig med på noderne og vores repertoire dækker bredt. Fra nyt – til gammelt, salmer og drikkeviser, musicals og danske og udenlandske sange og viser. Vi kommer gerne ud og optræder til store og små arrangementer.


Vi øver hver onsdag kl. 16:00-18:00 i sanglokalet på Rævebakkeskolen, bygning F, Skaboeshusevej 100 i Nyborg med vores dirigent, Kristine Becker Lund


Kom og tag en snak med os og oplev glæden ved fællesskabet og ved at synge sammen.


Du skal ikke kunne læse noder for at være med i koret. Det eneste der kræves, er lysten til at synge i kor